Showing all 5 results

Hvide skjorter

En hvid skjorte passer til ethvert klædeskab. Den er godt og vel et must i hver en garderobe hos mænd såvel som kvinder. Den dur til business som fritid, formal som casual. Det er din go-to, når alt andet fejler, eller hvis du skal være sikker på at passe ind. Som forretningsmand er det en del af din uniform, og for dig, som elsker at give den prikken over i’et, er det en del af dit outfit, når du går i byen. En hvid skjorte er ikke bare en hvid skjorte. Der er mange detaljer, der er værd at holde øje med for øjet. Derfor er det også vigtigt at tage det seriøst, når man går på jagt efter sine næste hvide skjorter. Ellers bliver man hurtigt skuffet.

Hvilke hvide skjorter mangler du?

Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilken type skjorte man skal bruge. Selvom det ”bare” er en hvid skjorte, er der en kæmpe forskel på, om den skal bruges til fest eller til arbejde. Krave og ærmer er f.eks. særligt et sted, hvor detaljerne bliver iøjnefaldende.

Skal du bruge en casual skjorte, er buttom-down kraven populær. Her holdes kravespidserne nede med knapper. Denne kan bruges til jakkesæt, men så er det mere til ”ungdommelige” og nymoderne jakkesæt. Typisk ville det være et jakkesæt i en preppy stil.

En turn-down krave giver et mere formelt look til skjorten. Her vender kravespidserne også nedad, men holdes nede af sig selv. Kravespidserne sidder forholdsvis tæt på hinanden, hvilket giver det formelle look. Denne type skjorte kan bruges til casual såvel som formal outfits.

Cut-away kraven minder om turn-down kraven. Forskellen er her, at kravespidserne vender ud til hver sin side, og at der derfor er længere afstand imellem dem. Denne kravetype hører måske i virkeligheden til de mest formelle skjorter. Afstanden mellem kravespidserne gør nemlig denne skjortetype særligt god til slips.

Kinakraven er et næsten blasfemisk navn, da der stort set ikke er nogen krave her. Men det er der så alligevel. De fleste forbinder nok mest kraven med det, der i virkeligheden kaldes en fold på kraven. Kinakraven er altså en krave uden fold. Den stikker et par centimeter op over skjorten, og minder altså mest om en bred kant. Denne type passer bedst i uformelle sammenhænge til jeans, shorts eller chinos.

599,00 DKK

Lækker pasform er vigtig

Pasformen er endnu et vigtigt pejlemærke. Slimfit sidder tæt, har et stilfuldt snit og passer godt indunder en blazer. Her er der altså ikke noget ”ekstra” stof, der kan genere eller krølle under jakkesættet. Det traditionelle fit sidder løsere og giver et mere casual look. Modern fit er en god mellemting mellem slim fit og traditional fit, da den typisk er 2 centimeter større i hvert mål. Dette fit giver altså lidt mere plads end slim fit uden at være helt løs i pasformen. Leder du efter en skjorte til jakkesættet, plejer vi at anbefale skjorter lavet af en bomuldsblanding med polyester. Denne blanding giver nemlig den rette tekstur og føling i stoffet. Find slips, butterflys, jakker og bukser, der passer til dine hvide skjorter hos BalderClothes. Vi har et stort sortiment af hvide skjorter, accessories og slips.

Vidste du…?

Skjorten er som beklædningsgenstand mere en 5.000 år gammel! Det betyder altså, at vi har haft den blandt os i længere tid, end vores tidsregning kan række. Det siger alligevel en del. Skjorten mindede dog frem til slutningen af 1800-tallet dog mest om en t-shirt. Den blev nemlig brugt akkurat som vi brugte t-shirts førhen: som en undertrøje. Frem til slutningen af 1800-tallet var det altså uhørt at have en skjorte på uden noget andet på overkroppen. Hvide skjorter blev anset som symboler for klasse og rigdom – selv da den stadig blev båret som undertrøje. Det hænger højst sandsynligt sammen med at en lys hud også længe blev anset som velstand. Den hvide skjorte og den lyse – i en periode kridhvide – hud var et symbol på, at man havde råd til at få vasket tøjet ofte og ikke behøvede at arbejde ude i solen. Senere, i slutningen af 1800-tallet og i takt med industrialiseringen, blev hvide skjorter billigere at købe og vaske. Herfra har det altså ikke handlet så meget om farve, som om materialer og pasform.