6 måder at se professionel ud på

6 måder at se professionel ud på – Du vil gerne se slick og skarp ud, men du mangler lige det sidste strejf? Så læs med her, hvor vi giver dig 6 måder at se professionel ud på. Vi går op i lækkert, moderigtigt og stilrent tøj til mænd. Derfor går vi også op i at klæde dig ordentligt på. Vi starter i det små med det, der nemt kan skrottes og tilføjes. Herefter bygger vi op til det, der kræver mere omtanke. Hæng ud – det bliver det hele værd, når først du kommer i mål med disse 6 måder at se professionel ud på.

1. Den der T-shirt…

Det første tip ud af vores 6 måder at se professionel ud på, handler om T-shirts. T-shirts kan noget, det er helt sikkert. I sommervarmen er det håbløst at rende rundt i langærmede skjorter og varme jakkesæt. Derfor kan T-shirten være fristende at hive ud af skabet. Og det må du også gerne. Men husk lige at tænke tanken helt ud, inden du smyger den på kroppen og smutter afsted til et festligt arrangement. Er den krøllet? Er der en plet? Eller endnu værre: er den lidt hullet og har et semi-kikset (læs: mega kikset) slogan? Så drop den og gå efter et alternativ.

T-shirts er lækre, når de er rene, strøget og simple. Så find basics, som du kan have på til casual events, og drop de dybe V-udskæringer. Alternativt råder vi altid til en polo. De har lige det der ekstra touch, som gør at du kan se lidt ekstra professionel ud – også selvom der er bankevarmt.

2. Accessories – do or don’t?

Det svære spørgsmål: er det lækkert med smykker og accessories til mænd? Afhængigt af, hvem du spørger, er det noget, der kun er forbeholdt kvinder. Men hvad nu hvis du er über fan af læderarmbånd eller fingerringe? Hvis du mener det dybt seriøst, så find et classy læderarmbånd, der er lavet i god kvalitet. Det, du har købt på stranden under en badeferie, hører ikke i denne kategori. Hvis du er vild med fingerringe, så find en (med to streger under én), som hverken signalerer gift mand eller gangster.

3. Vær tilpas med din stil

Uanset hvad du får af tips, så husk, at det er dig, der skal gå i tøjet. Hvis du ikke er tilpas med at gå i skjorter og slips, så lad vær. Selvfølgelig vil vi – hvis du aldrig har gjort det før – råde dig til at prøve det af i en periode. Men hvis du konstant bliver irriteret over det stive tøj og de skarpe kraver, så indse, at det ikke bliver en stil for dig. Så kan du finde på andre alternativer, så du stadig kan se skarp og stilren ud. Det kan lade sig gøre, men så kommer du til at køre en anden type stil. Det bliver svært at køre en classy gentleman i t-shirt og posede bukser.

4. Shop til din figur

Du er nu nået halvvejs igennem de 6 måder at se professionel ud på. I forlængelse af punkt nummer 3 kommer der endnu et tip. Shop nu bare til din figur. Det kan godt være, at moden dikterer skinny jeans, men hvis din figur ikke passer til skinny jeans, så find et alternativ. Shop til din figur, og pres ikke noget over hovedet, som ikke passer til den, du er, eller den figur, du har.

5. Brainstorm, og beslut dig for et brand

Dette tip finder du ikke alle steder. Ofte får du tips om, hvad du skal shoppe efter i sæsonerne, eller efter hvad der er på mode lige nu. Men hvis du gerne vil se professionel ud, så er det vigtigt, at du har et brand. Det handler ikke om, at du skal finde ét tøjbrand. Det handler om, at du skal behandle dig selv som et brand. En del af det at se professionel ud, handler om at køre en stil, man kan forbinde med dig. Hvis du kommer i et gråt i gråt jakkesæt den ene dag og farvelader på T-shirt og shorts dagen efter, så signalerer det, at du ikke har en stil. Så derfor: sæt dig ned, lav en brainstorm, og beslut dig til et brand. Hvilket tøj gør dig glad? Hvilke farver falder du altid tilbage til? Hvordan vil du gerne kendetegnes?

6. Vær unik – men lad vær med at overspille det

Vi er nu nået til det sidste punkt i vores 6 måder at se professionel ud på. Denne går lidt hånd i hånd med tip nummer 5. For at have et personligt brand, der også afspejler sig i tøjstilen, kræver det en vis unikhed. Hvis ikke du er unik, har du ikke et personligt brand. Så find det, der gør dig unik, og lad det afspejle sig i din tøjstil. Husk dog, at hvis du vil se top professionel ud, så nytter det ikke noget, at du går fuldstændig agurk. Vær unik med måde. Altid med måde. Men find nogle små ting, der går at folk lige kigger en ekstra gang. Så husker de dig, fordi de får en lille bid af, hvem du er.

Med disse 6 måder at se professionel ud på har du nu et godt fundament til at finde din egen professionelle sti og stil.